Stress skyldes dårlige og konfliktsky ledere!
Af stressekspert Rikke Maj Thauer
I min undersøgelse blandt ledere i Danmark om håndtering af stress hos medarbejdere, har jeg fundet et svar som er særligt interessant.
En leder skriver:
“Jeg oplever ofte, at stress ikke kun er arbejdsrelateret, men udløses af en livskrise hos medarbejderen. Ja, der kan være travlt og arbejdsdagen kan være presset, men læsset tippes først, når der støder ting til i privaten, eller der er private issues, som har ligget længe og ulmet. Det er enormt svært som leder at indgå i en dialog omkring private issues. Vi kan opfordre til f.eks psykolog eller andet, men det er til sidst den enkelte medarbejder, der skal tage action på private udfordringer.”
Det her er virkeligt et interessant dilemma, for det kan være meget problematisk, når en leder så ærligt italesætter et af de mest “følsomme” temaer: Hvis ansvar er det i virkligheden, når en medarbejder går ned med (arbejdsrelateret) stress?
Gennem de 8 år jeg har arbejdet med stressramte, kan jeg med ro i stemmen sige, at i mere end 90% af forløbene, har årsagen til stress været en blanding af private forhold, der ikke er blevet taget hånd om, sammenholdt med læsset der så tipper på arbejdet fx på grund af travlhed, uløste konflikter og manglende kompetencer.
Det er altså summen af belastninger i livet, som ofte er det, der skaber stress og sygefravær hos en medarbejder.
Er det arbejdspladsens “skyld”, når en medarbejder går ned med stress?
Bevægegrunden for, at jeg i 2017 satte mig til tasterne og påbegyndte min bog Stress er OGSÅ dit eget ansvar, er netop på grund af af dilemmaer, som det lederen ovenfor omtaler. Det er et helt klassisk eksempel, som jeg tror rigtig mange ledere i en stille stund har tænkt. Dengang jeg selv var leder, har jeg også tænkt sådanne tanker!
Jeg har følt mig frustreret over, at jeg ikke åbent og ærligt kunne sige det jeg så højt, overfor min medarbejder. Det er min oplevelse at mange ledere ønsker at støtte deres medarbejder i, at tage fat om nældens rod og gøre noget ved det, som i virkeligheden presser vedkommende. Og dette er den gennemgående pointe i min bog, som udkom i april 2019.
Derfor er det ikke min oplevelse, at stress skyldes dårlige og konfliktsky ledere!
Jeg har også prøvet at være medarbejderen, der gik ned med stress og kan godt forstå, når det opleves som arbejdet, der vælter en omkuld. Netop derfor italesætter jeg altid stress, som summen af belastningerne i dit liv, når jeg behandler stressramte, for det er vigtigt, at man ser hele billedet. For det menneske der går ned med stress, handler det i bund og grund om at komme på benene igen hurtigst muligt, og for din leder handler det om at få dig hel tilbage, så du igen kan bidrage på fuld styrke og være en del af fællesskabet.
Når snakken om stress falder på, hvis skyld det er – så taber vi alle – både lederen, kollegerne, familien og frem for alt det menneske, som er ramt af stress.
Vi løser ingenting ved at placere skyld!
Det, jeg har erfaret i de hundredevis af individuelle stresscoachinger, jeg har ledet, er, at når et menneske erkender sin del af ansvaret og handler på det, så falder stressniveauet – hurtigt! Og jeg siger sin del, for ansvaret kan ligge flere steder.
Der kan være urimelige vilkår på arbejdspladsen, en leder der stiller for store og urealistiske krav, eller kolleger der ikke samarbejder med hinanden. Men det kan også være en livsstil med for mange gøremål, for lidt intimitet i parforholdet, eller børn som fylder det hele og som skal serviceres 24/7.
Mit spørgsmål er blot, hvordan vil du som individ forholde dig til det, hvis du ved, at det presser dig hver dag og har gjort det i årevis! Vil du eller vil du ikke tage de valg, som kan reducere dit stressniveau.
