fbpx

Kend konflikten og løs den!

Af stressekspert Rikke Maj Thauer

Konflikter bunder ofte i en manglende evne til at oversætte andres behov!

Vi kan ikke undgå, at der en gang imellem opstår konflikter. På arbejdspladsen med kolleger eller chefen, med familien eller partneren derhjemme. Men vi kan undgå, at konflikten bliver ubehagelig. Konflikter kan også rykke os et andet sted hen i relationen med den anden, hvis konflikten altså bliver løst på en hensigtsmæssig måde.

Uløste konflikter kan, derimod, være kilden til stress! 

Det handler derfor om at være bevidst om din egen andel i konflikten, de forskellige konfliktmønstre og, hvad du selv kan gøre for at løse konflikten.

Vær bevidst om dit eget – og andres – konfliktmønstre

Den bedste måde at fjerne ubehaget ved konflikter er at vide, hvordan du håndterer konflikter. Ofte har vi vores konfliktmønstre med hjemmefra i forhold til, hvordan vi oplevede konflikter – og ikke mindst håndteringen af dem – i vores barndom. Det er derfor vigtigt at kende og tage hånd om sit konfliktmønster.

Overvej derfor, hvilket af de følgende konfliktmønstre, der passer på dig. 

1. UNDVIGER 

Her vil man typisk reagere ved at:
  • blive ked af det
  • bide ubehaget i sig
  • undlade at sige fra
  • forsøge at skjule skuffelsen
  • græde når man kommer hjem
  • lade det gå ud over familien ved at skælde ud og blive sur.

Man vælger kort sagt, at UNDVIGE eller rent faktisk at GÅ fra situationen!

2. ANGRIBER 

Her vil reaktionerne typisk være at:

  • blive vred og give igen af samme skuffe
  • reagere aggressivt
  • komme med beskyldninger eller blive truende

Man SLÅR fra sig – eller angriber – med andre ord, når man møder konflikt.

3. BEVARER ROEN

I dette tredje og sidste konfliktmønster, vil man typisk reagere ved at:
  • undersøge
  • erkende uenighed
  • være nysgerrig
  • lytte
  • stille spørgsmål
  • bevare roen udadtil

Man bliver altså STÅENDE og forsøger at forstå og løse konflikten på en mere hensigtsmæssig måde end de to foregående konfliktmønstre. Her handler det mere om “os” og relationen, end hvad man selv mener, føler og tænker.

Større bevidsthed om konflikten giver os større kontrol over den.

Den, der ved mere om konflikten har også det største ansvar for, at konflikten er behagelig at være i! Derfor lyder anbefalingen fra mig, at du udskyder dit behov for f.eks. at få “luft” og forsvare dig, når modparten hidser sig op og kommer med beskyldninger – eller måske ligefrem overfuser dig verbalt – til senere. Måske hos nogle andre. Så du bevarer roen i situationen.

Men det kræver overskud at gøre det! Så er vi belastede, har vi også en større tendens til at falde i et af de andre – mere uhensigtsmæssige – mønstre. Og så opstår konflikten!

Så hvad er løsningen på konflikten?

Har du lyst til at gå? Så overvej i stedet for at være mere nysgerrig  på, hvad der ligger bag dét, den anden siger. Det handler måske slet ikke om dig!

Brug i stedet for disse anbefalinger for at undgå, at konflikten bliver ubehagelig:

1) Hvad mener du? 
– pak det ud og find årsagen bag det, der siges

2) Kunne du sige det på en anden måde?
– det handler om budskabet ikke leveringen!

3) Det hér føles rigtigt for mig og sig til dig selv:

4) Det er ikke mit, det der sker nu
– altså: det handler ikke om mig!

5) Jeg stopper aldrig med at undres!
– over at andre kan blive ved med at hidse sig op, være utilfredse osv. 

HUSK: Når samtalen opgives … skal samtalen genoptages!

Men det kræver at der er én, der rækker hånden frem og taler om det så spændingen løsnes. Det kan også være, I bliver enige om, at være uenige – og det er også helt OK!

Få adgang til konkret viden om stress og enkle værktøjer til håndtering

Forestil dig, hvordan vores samfund ville se ud, hvis flere mennesker vidste, hvordan de styrker deres mentale trivsel og får mere overskud, bedre søvn og mindre stress.

Stressekspert Rikke Maj Thauer er initiativtager til trivselscenter.dk, hvor du får inspiration, relevant viden, værktøjer og metoder – til 0 kr.

Hvem er stresseksperten?

Rikke er en af landets førende stresseksperter og kendt fra GO’Morgen Danmark, B.T., Jyllandsposten, Børsen m.m. da hun udgav bogen ”Stress er også dit eget ansvar” i 2019. En bog, som allerede har gjort næsten 4.000 læsere klogere på stress. Læs mere her >

Siden 2018 har hun talt for flere end 25.000 mennesker til foredraget: Sådan forebygger, spotter og håndterer du stress hos dig selv og andre, en forebyggelseskampagne som har modtaget støtte fra Velliv Foreningen.

Hun er kendt for hendes praktiske og jordnære tilgang til stresshåndtering, og for hendes enkle formidling af et ellers kompliceret emne som stress.

Kontakt

Uanset hvilke spørgsmål du har i forhold til stress, behandling af stress m.v., så kontakt Rikke via en af nedenstående kanaler:

Indsend dine kontaktoplysninger og jeg kontakter dig

Ansøgning til stressuddannelsen