Hvad sker der i os mennesker,
når Danmark er lukket ned

Af psykolog Ellen Helle Boesen

Danmark er lukket ned, virksomheder bløder, familier er udfordret på at skulle passe både job og børn i hjemmet, andre af, at de ikke kan lave noget som helst, vi bliver alle bedt om at gøre noget, der strider mod vores inderste væsen -at holde os fra hinanden.

Den hjerne, som vi alle deler, er udfordret i denne tid, på en helt særlig måde. Men vi har hver vores måde at håndtere disse udfordringer på – for nogle er det enkelt, for andre volder det store problemer.

Vores trusselssystem er i alarmberedskab og sender signaler til vores bevidsthed om, at vi er i fare. Vi ER potentielt alle i fare – ingen kan vide sig sikker på ikke at blive smittet med Covid-19 og vi kan heller ikke helt vide, hvor galt det går, hvis vi bliver syge. For nogle er det meget skræmmende, andre mærker ikke angstens sved.

Vores drivesystem, det system der får os fremad, får os til at arbejde, gøre ting, opnå og erhverve, få succes og give os følelsen af at udrette og være til nytte, er også stækket – i hvert fald for dem, der ikke kan arbejde i øjeblikket eller arbejder på meget nedsat blus, de, som må se deres livsværk synke i grus, som må lukke deres butik, frisørsalon eller anden lille virksomhed. Ledighed og isolation føles virkelig frustrerende og truslen om økonomisk ruin kan tilføre mere brændstof til trusselssystemet. Det, der normalt giver os en følelse af tryghed – fast arbejde, fast indtægt, ”jeg kan forsørge min familie og mig selv”, er i høj grad truet – utrygheden vokser.

Vores tryghedssystem – det system, som får os til at føle os rolige, afslappede og i balance og som er fundamentet for at leve et liv i balance, har også svære vilkår lige nu. Det, der normalt kan være med til at få os i ro og i balance i en overbelastet og utryg tid, er bl.a. vores tilknytning og samvær med vores kære, vores venner, måske kollegaer, de mennesker, som vi normalt omgiver os med. Nu kan vi kun være på afstand af dem og det mærkes som et savn og en sorg. Vores indre uro skal vi nu selv forsøge at regulere.

Kilde: Bogen: Stress er også dit eget ansvar.

Er der overhovedet lyspunkter i denne forvirrende, truende og ubehagelige situation, vi alle står i? Kan vi trække noget som helst godt ud af denne tilstand/stilstand?

Ja det kan vi, men det kræver, at vi tør vende os mod nu´et og lægge bekymringerne om fremtiden til side et øjeblik. Vi kan ikke ændre på noget lige nu, men blot forsøge at være med det, der er. Forsøge at bruge den tid, vi har ”fået”, til at fokusere på det, der er lige nu. Ikke det, der var i går eller det der – måske – kommer i morgen, men på det, vi har lige nu, for det er det eneste, vi kan forholde os til.

Prøve at ”udnytte”, at vi kan komme af med de begyndende stress-symptomer, vi måske følte inden pandemien satte ind, få vores nervesystem i ro, når vi nu alligevel ikke har indflydelse på samfundssituationen og er sendt i ”isolation”. Det er ikke let, det kræver øvelse, men det er heller ikke umuligt. Måske kan nedenstående være hjælpsomt.

• Find mindfulness øvelser på nettet (evt. på ellenboesen.dk; mindfulness og compassion – downloads er gratis).
• Lær åndedrætsøvelser – at trække vejret ”ordentligt”, er meget beroligende.
• Læg puslespil.
• Gå ture i naturen og læg mærke til, hvad du ser på din vej.
• Find strikketøjet frem.
• Vær i kontakt med dine nære og kære via skype, Messenger, Zoom eller alt hvad der kan bruges virtuelt.
• Tillad dig selv at pleje din krop og dit sind med det, der netop giver dig en tryghedsfølelse.

Endelig vil jeg opfordre alle til at tænke på, at Danmark står sammen om at klare denne krise: Vi er alle i samme båd og vi står sammen og samarbejder – samarbejde er netop den menneskelige egenskab, der har gjort, at vi som menneskehed har udviklet os til disse fantastiske væsner vi er, i hvert fald, når vi er bedst. Vi står sammen om at redde de svageste, de ældste og sygeste i vores samfund, og det gør vi uden overhovedet at stille spørgsmålstegn ved, om det er omkostningerne værd. Det er Compassion – modet og sensitiviteten til at se andres (og egen) lidelse og behovet for og tilskyndelsen til at lindre den. Denne bevidsthed kan være med til at nære vores tryghedssystem – vi er der for hinanden – også på det samfundsmæssige niveau.

På vores stresscoachuddannelse underviser vi bl.a. i compassion og de 3 følelsesregulerende systemer.