fbpx

Sådan vælger du den rigtige behandling for stress

Af stressekspert Rikke Maj Thauer

Når man rammes af stress, kan det være svært – både for omgivelserne, men også for en selv –  at vide, hvilken hjælp der er brug for.

Der er mange typer behandling på markedet mod stress; alt lige fra den traditionelle psykologbehandling til stresscoaching over til de meget alternative behandlingsformer.

I dette blog-indlæg vil jeg komme mere ind på, hvordan du kan få et større indblik i, hvad der er skyld i din stress og hvad der – efter min erfaring – virker bedst i forhold til stressbehandlingen.

Det første skridt til håndteringen af stress er en stress-screening

Det er vigtigt, at stressbelastningen og årsagerne til denne belastning kortlægges, så et eventuelt behandlingsforløb kan tilpasses den enkelte person. 

Derfor starter et behandlingsforløb med, at vi sammen gennemgår en såkaldt stress-screening.

Her er der fokus på:

  • Stressniveauet.
  • Trivselsniveauet.
    Årsagen til stress-belastningen.
  • Varigheden af stress.
  • Hvornår det er realistisk, at forvente, at man igen er fri for stresssymptomer.
  • Hvilken tværfaglig behandling, der vil være mest effektiv for den enkelte.

Helt konkret vurderes dette ved hjælp af en stresstest, som afdækker de konkrete symptomer på stress, og en stress-graf, hvor stresslastningen over tid og årsagerne hertil gennemgås.

Herigennem bliver det muligt at vurdere, hvor lang tid der går før, man kan forvente at være symptomfri, da det afhænger af, hvor høj belastningen har været.

Hvad siger de stress-ramte selv om screeningen?

For flere stressramte har stress-screeningen givet dem et visuelt overblik ved at præsentere belastningen og symptomerne sort på hvidt.

Det gjorde, at stressen blev mere konkret og håndgribelig!

Ifølge flere stressramte gav screeningen dem nemlig en anden forståelse for, at stress faktisk er en reel tilstand med konkrete symptomer og derfor ikke ”bare” var noget “oppe i hovedet” på dem selv!

Tværtimod!

Fordi det netop er baseret på fakta – og ikke kun følelser og fornemmelser hos den enkelte!

Ikke mindst synliggørelsen af belastningen i stress-grafen er med til at give en naturlig forklaring på, hvorfor man har oplevet de forskellige symptomer og, hvad man selv skal være opmærksom på fremadrettet.  

Samtidig fortæller de, at stress-grafen gav dem en ro, da de pludselig kunne se, at der er en vej ud af stressen – især i forhold til, hvor lang tid, man kan forvente, der går før, man er fri for stress-symptomerne.

Screeningen giver faktisk så mange svar på, hvor problemerne ligger, at nogle slet ikke får brug for behandlingen, fordi de selv kan se, hvor de skal sætte ind, og hvad de skal være opmærksomme på. Så de undgår uhensigtsmæssige handlemønstre fremadrettet.

Så hvad virker, og hvad virker ikke? Og hvor længe det tager at komme sig igen?

Når man bliver ramt at stress, er det ikke uden årsag – og årsagerne kan have hobet sig op gennem længere tid både privat og på jobbet.

Mange arbejdspladser har den indstilling, at stressramte skal tilbage på sporet hurtigst muligt. Holdningen er hos den stressramte selv også ofte, at det helst skal gå hurtigt med at komme tilbage, for man skal jo ikke lade kollegerne lide under ens fravær for længe, og det travle liv kalder på én ude i horisonten.

Derfor kommer sygemeldingen til at afspejle det mønster, man levede i op til sygemeldingen – effektivitet og pres!

Det er ikke nogen god ide!

Der er nemlig mange som rammes af stress ikke bare én gang, men to, tre og fire gange, fordi behandlingen er overfladisk og ikke har
varig effekt.

For hver gang du rammes, sker der et slid på både din krop og din psyke, som gør at risikoen for ikke at komme sig stiger. Derfor bør der i højere grad være fokus på tiden efter stress-sygemeldingen og, hvordan din tilbagevenden til dit arbejde og dit liv foregår

Det tager tid

Ønsker du at komme hel tilbage efter stress, så tager det tid

– og navnlig kræver det også, at du træffer nogle beslutninger om, hvordan dit liv skal leves fremadrettet, så du ikke oplever tilvendende stress og får brug for behandling igen…

Forskningsundersøgelser fra Sverige peger bl.a. på, at det, som afkorter stress-sygefravær, er, at den stressramte ændrer livsstil, får bedre coping-adfærd og hjælpes af med eventuel skyld og skam.

Hvilke behandlingsformer skal du vælge?

I helhedsorienteret stressbehandling er tværfagligheden i fokus, og nogle gange tilses man af både kropsterapeut, stresscoach og hypnotisør / hypnoterapeut eller en psykolog.

Erfaringen er, at varigheden på forløbet afkortes, når man arbejder helhedsorienteret / tværfagligt, og der skabes hurtige og varige ændringer.

Så hvem kan hjælpe, hvis man bliver ramt af stress?

Der er mange fagligheder, som kan være nyttige at opsøge. Det, som jeg har erfaring for virker bedst, både på førstegangs-stress og på tilbagevendende stress, er, når flere fagligheder samarbejder på tværs og giver en helhedsorienteret behandling.

I min egen praksis har jeg stor effekt af at bringe en række fagligheder i spil i stressbehandlingen. Behandlerne er hver især specialiserede indenfor deres felt – også i forhold til stressramte – og dette afkorter forløbets og sygemeldingens varighed.

Jeg selv har vældig god erfaring med:

  • Stresscoaching
  • Kropsterapi / body-SDS
  • Hypnose / hypnoterapi
  • Mindfulness
  • Psykologisk behandling

I min bog Stress er OGSÅ dit eget ansvar, kan du læse videre om, hvad stress er og selve stressbehandlingen.

Lige nu kan du få tilsendt kapitlet om stressbehandling fra min bog – ganske gratis.

Få adgang til konkret viden om stress og enkle værktøjer til håndtering

Forestil dig, hvordan vores samfund ville se ud, hvis flere mennesker vidste, hvordan de styrker deres mentale trivsel og får mere overskud, bedre søvn og mindre stress.

Stressekspert Rikke Maj Thauer er initiativtager til trivselscenter.dk, hvor du får inspiration, relevant viden, værktøjer og metoder – til 0 kr.

Hvem er stresseksperten?

Rikke er en af landets førende stresseksperter og kendt fra GO’Morgen Danmark, B.T., Jyllandsposten, Børsen m.m. da hun udgav bogen ”Stress er også dit eget ansvar” i 2019. En bog, som allerede har gjort næsten 4.000 læsere klogere på stress. Læs mere her >

Siden 2018 har hun talt for flere end 25.000 mennesker til foredraget: Sådan forebygger, spotter og håndterer du stress hos dig selv og andre, en forebyggelseskampagne som har modtaget støtte fra Velliv Foreningen.

Hun er kendt for hendes praktiske og jordnære tilgang til stresshåndtering, og for hendes enkle formidling af et ellers kompliceret emne som stress.

Kontakt

Uanset hvilke spørgsmål du har i forhold til stress, behandling af stress m.v., så kontakt Rikke via en af nedenstående kanaler:

Indsend dine kontaktoplysninger og jeg kontakter dig

Ansøgning til stressuddannelsen