fbpx

Sådan kan du bekæmpe coronatræthed – og øge dit trivselsniveau

Af stressekspert Rikke Maj Thauer

Det er helt naturligt, at en langvarig coronakrise påvirker vores mentale trivsel, men det betyder ikke, at den behøver at føre til hverken stress eller depression. Få råd til, hvad man som mentalt corona-træt dansker selv kan gøre for at øge eget trivselsniveau.

Hører du til gruppen af danskere, som oplever en moderat mental ubalance efter et langt år med corona, så skal du først og fremmest vide, at du reagerer helt normalt – og at en dalende trivsel er en midlertidig tilstand for de fleste, som man kan slippe ud af igen:

”Når en pandemi lukker landet ned, så vil det hos mange aktivere trusselssystemet i den gamle del af hjernen, som sender signaler til vores binyrer. Binyrerne kvitterer ved at producere stresshormonerne kortison og adrenalin, som sender alle organer i kroppen på overarbejde – og derfor oplever vi uro, hjertet slår hurtigere og vi bliver mere ’alert’. Det er er der intet unaturligt i, ligesom det ofte vil være med til at fremprovokere følelser såsom afmagt, håbløshed, kontroltab og tristhed – følelser som mange af os har oplevet under coronaen.

Et godt først skridt mod øget trivsel er at slutte fred med de ”negative” følelser og at sige til sig selv, at det sikkert blot er trusselssystemet, som er på overarbejde. Med et begreb fra psykologien handler det om at eksternalisere de ”negative” følelser og bekymringer frem for at dyrke dem for meget og gå i selvsving:

”Når vi eksternaliserer vores bekymringer og ”negative” tanker, bliver de mindre – når vi internaliserer dem, vokser de. Føler man sig eksempelvis isoleret og udenfor flokken, fordi man ikke ser sine kolleger så ofte, kan det handle om at undersøge denne følelse nøgternt og om at sige til sig selv, at det samme jo også gør sig gældende for de andre kolleger, at intet varer evigt og at alt jo i øvrigt tyder på, at det snart bliver bedre.” 


Giv næring til hjernens beroligende system

Ud over trusselssystemet har hjernen to andre følelsesregulerende systemer, nemlig drivesystemet og det beroligende system. Mens drivesystemet, som aktiverer dopamin i kroppen, motiverer os til at ville opnå noget, så hjælper det beroligende system os med at finde ro og tryghed – og er derfor med at balancere hhv. drive- og trusselssystemet:

”Når vi kender til de tre følelsesmæssige systemer i hjernen, bliver det tydeligt, hvorfor det er en rigtig god idé at sørge for at gøre ting hver dag, som giver næring til det beroligende system, netop fordi det balancerer de øvrige systemer. Det gælder, hvis man oplever dalende trivsel i en periode f.eks. under en coronakrise men også generelt for at forebygge stress.”

Nedenfor har jeg samlet fem ud af de mange ting, man selv kan gøre i hverdagen for at give næring til det beroligende system i hjernen og bane vejen for øget trivsel.

1. Husk de daglige hjerne-pauser

Det er godt for hjernen, dit beroligende system og din trivsel, hvis du hver dag sørger for at holde en pause, hvor du ikke tænker på noget bestemt, men lader tankerne vandre, som de vil. En hjernepause kan være at sætte sig ned et roligt sted i 5 minutter med lukkede øjne, trække vejret roligt og dybt og tælle til 100, mens tankerne flyder frit. At tælle og at fokusere på åndedrættet giver tankerne et roligt anker.

2. Søvn er hjernens vaskemaskine

God søvn er måske den allervigtigste investering, du kan gøre i en antistress-livsstil og for at skabe balance i dine følelsesregulerende systemer. Søvn regenererer og restituerer cellerne i vores hjerne og organer. Forskningen på området er relativt klar – mennesker bør sove mellem 7 og 9 timer.

3. Din taknemmelighed giver dig trivsel

Uden at det skal lyde hverken helligt eller spirituelt, kan du nære dit beroligende system ved at tænke over, hvad du er er glad for i dit liv. Dette fokus løfter energien, som helt naturligt daler under mistrivsel, og så styrker det din tanke-følelses-spiral i en produktiv retning. Brug hver dag nogle minutter på at tænke fokuseret over, hvad du har været glad for i dag og husk modpolen. F.eks. jeg er glad for, at jeg kan se – der er mennesker, som er blinde, jeg er glad for jeg har bevæge min krop – der er mennesker som er lamme osv.

4. Prioriter den daglige gåtur

I behandlerkredse er der ikke enighed om emnet motion i relation til stress og mistrivsel. Der er forskning, der peger på, at motion virker positivt på stress, men det er helt afgørende, hvad det er for en form for motion. Der er dog enighed om, at moderat og skånsom motion, fx en daglig gåtur i naturen, giver trivsel og bedre kropsbevidsthed. 

5. Vær kritisk overfor entydige udlægninger

Når du opsøger viden om fx corona så spørg altid dig selv, hvad du vil bruge denne viden til? Skal den have lov til at gøre dig bange og aktivere dit trusselssystem, eller skal den aktivere dine handlemuligheder? Vær samtidig på vagt overfor entydige udlægninger, som hovedsageligt spiller på frygt.

I min bog Stress er OGSÅ dit eget ansvar, kan du bl.a. læse mere om trusselssystemet, drivesystemet og tryghedssystemet.

Få adgang til konkret viden om stress og enkle værktøjer til håndtering

Forestil dig, hvordan vores samfund ville se ud, hvis flere mennesker vidste, hvordan de styrker deres mentale trivsel og får mere overskud, bedre søvn og mindre stress.

Stressekspert Rikke Maj Thauer er initiativtager til trivselscenter.dk, hvor du får inspiration, relevant viden, værktøjer og metoder – til 0 kr.

Hvem er stresseksperten?

Rikke er en af landets førende stresseksperter og kendt fra GO’Morgen Danmark, B.T., Jyllandsposten, Børsen m.m. da hun udgav bogen ”Stress er også dit eget ansvar” i 2019. En bog, som allerede har gjort næsten 4.000 læsere klogere på stress. Læs mere her >

Siden 2018 har hun talt for flere end 25.000 mennesker til foredraget: Sådan forebygger, spotter og håndterer du stress hos dig selv og andre, en forebyggelseskampagne som har modtaget støtte fra Velliv Foreningen.

Hun er kendt for hendes praktiske og jordnære tilgang til stresshåndtering, og for hendes enkle formidling af et ellers kompliceret emne som stress.

Kontakt

Uanset hvilke spørgsmål du har i forhold til stress, behandling af stress m.v., så kontakt Rikke via en af nedenstående kanaler:

Indsend dine kontaktoplysninger og jeg kontakter dig

Ansøgning til stressuddannelsen