Kvinden, der vil lære dig at undgå stress:

“Pres ikke dig selv for at leve op til
urealistiske krav og forventninger”.

Dette er fortællingen om stressekspert Rikke Maj Thauer,
om hendes rejse ud af stress … fortalt af journalist Mette Bau.

Rikke Maj Thauer HAR stået der, hvor livet sejlede, og stressen rasede i kroppen. I dag hjælper hun andre med at undgå at komme helt derud. Hun er ildsjælen, der efterlader dybe aha-oplevelser hos de mennesker, hun taler med. Rikke lærer folk at stille krav i stedet for at leve op til krav. Stress handler nemlig ikke om at placere skyld, men om at tage ansvar. Primært på sin egen side af bordet.

”Når folk tager styrepinden i deres liv, sker der for alvor noget. Man er ofte så blind overfor det, der er lige foran øjnene på én. Især når det gælder stress. Det er en af de ting, jeg selv har erkendt siden min egen episode med stress. Og det er også det, jeg ser hos mange mennesker i dag. De har svært ved at erkende stressen, og især hvad de selv kan handle på,” fortæller Rikke Maj Thauer, stressekspert og forfatter. Hun har smidt offerkortet i skraldespanden og råder andre til at gøre det samme.

Deler ud af sine bedste erfaringer om stress i ny bog

Rikke Maj Thauer udgav i 2019 bogen, Stress er OGSÅ dit eget ansvar og i kølvandet på den er netop interessen for selvansvaret steget. Noget der tidligere var et fy-ord, er nu blevet en upcoming trend, når vi taler om stress. Folk ønsker faktisk at tage mere ansvar for deres eget liv. Det mærker hun tydeligt i den gratis foredragsrække, hun kører over hele landet.

”Jeg kan tydeligt se, når folk får de der aha-oplevelser, der gør dem i stand til at gå ud af lokalet og gøre noget andet. I mange år har vi været meget fokuserede på årsager til stress udenfor os selv. Vi har ventet på, at andre mennesker tog action – chefen, kollegaen, lægen osv. Det er bare ikke altid der, problemets kerne ligger,” fortæller Rikke Maj Thauer.

Rikkes egen stresshistorie

Hendes egen stresshistorie går mange år tilbage. Hun var selvstændig men måtte lukke virksomheden i kølvandet på finanskrisen. Hun levede i et dårligt ægteskab med mange konflikter. Og kun to måneder efter skilsmissen, hvor hun stod alene med to små børn, fik hun et lederjob i en virksomhed, hvor forventninger og præstationskrav kæmpede om magten i hendes liv. Søvnen kunne tælles til 3- 4 timer hver nat i årevis, og selvom omgivelserne råbte stop, fortsatte Rikke med speederen i bund.

”Da jeg havde det værst lige før skilsmissen, vågnede jeg en nat og skreg så højt, så man troede, det var løgn. Jeg følte mit hjerte var på vej ud af kroppen, og alle tanker var angstfyldte. Når jeg ser tilbage, var jeg gået på kompromis med mig selv i årevis på det tidspunkt,” fortæller Rikke Maj Thauer og pointerer, at hun ikke så de mange belastninger selv.

”Det er meget typisk, at folk ikke tænker over alle de potentielle belastninger, de er udsat for dagligt. Derfor er det en øjenåbner at få skabt overblikket. Hvad dræner og stresser mig, og hvad gør ikke? Det giver folk et overblik over, hvor de skal handle. Og det er ofte de bittesmå tiltag, der skaber store forandringer. Det sker bare ikke, hvis man har trukket offerkortet og ikke indser, hvor man selv hænger fast i dårlige mønstre eller ikke reagerer på uhensigtsmæssige belastninger,” fortæller Rikke Maj Thauer.

Vendepunktet for Rikke

Rikke fik nyt job i et konsulenthus og gennemgik en stressuddannelse. Men i 2012 startede hun sit eget stresscenter.

”Jeg lærte hele tiden en masse om behandling, men jeg blev mere optaget af, hvordan vi som samfund kan få folk til at undgå at blive stresset. Jeg er af den overbevisning, at vi som mennesker er nødt til at tage skeen i egen hånd. Vi skal kunne tilpasse os udviklingen i verden, men det er vigtigt for os at acceptere, at vi har nogle begrænsninger. Vi kan ikke overvinde dem alle, og må leve med nogle af dem. Ingen af os er supermænd eller- kvinder. Vi skal lære at håndtere stresspåvirkninger på en ny måde. For eksempel ved at stille krav i stedet for at leve op til krav.

Vi skal huske os selv på, at det er en menneskeret både at sige til og fra.”