Effektiv stresshåndtering: Sådan reducerer tværfaglig behandling stresssymptomer

At være stress sygemeldt kan være en udfordrende oplevelse. Ikke alene skal du navigere i dine egne følelser og symptomer, men også finde ud af, hvilken stressbehandling der er den rette for dig. Med et væld af muligheder – fra traditionelle samtaler med en stresspsykolog via din sundhedsordning til stresscoaching og alternative terapiformer – kan det være svært at vælge den rigtige vej.
I dette blogindlæg deler jeg mine erfaringer fra arbejdet med stressramte gennem mere end 10 år og giver dig indblik i, hvad mine erfaringer har vist virker bedst, når det kommer til stress håndtering og behandling.
Det første skridt: Stress-screening
En effektiv behandling starter med en grundig forståelse af din stressbelastning. Derfor anbefaler jeg, du vælger et forløb der begynder med en stress-screening, hvor man kortlægger:
Dit stressniveau og trivsel
Dine konkrete stress symptomer
Årsagerne til din stress
Varigheden af din stressbelastning
Hvornår du realistisk kan forvente at være symptomfri
Hvilken tværfaglig behandling, der passer bedst til dig
Vi har gode erfaringer med at anvende en stresstest og en stress-graf, som visuelt viser din belastning over tid. Denne tilgang giver en klar forståelse af, hvor du er i din proces, og hvilke skridt der kan hjælpe dig bedst videre.
Mange af de klienter vi har i behandling oplever, at screeningen nærmest giver en åbenbaring. At se belastningen sort på hvidt gør situationen mere konkret og får det til at føles mindre som noget, der bare foregår i hovedet. Forståelsen for, at stress er en reel fysisk og mental tilstand, kan være det første skridt mod en vellykket behandling af stress.
Hvad er den rette behandling for dig?
Der er mange veje til en vellykket stressrådgivning og behandling. I min erfaring er en tværfaglig og helhedsorienterede tilgang det mest effektive. Dette kan inkludere:
Stresscoaching til at identificere uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre
Kropsterapi som Body-SDS til at frigøre fysisk stress i kroppen
Hypnoterapi til at arbejde med forstyrret søvn, tankemylder og ubevidste stressmønstre
Mindfulness for at styrke nærvær og indre ro
Naturterapi, der har en positiv effekt på stress
Samtaler med en stresspsykolog for at bearbejde dybereliggende traumer, der kan være årsag til stress.
Et tværfagligt samarbejde mellem disse behandlingsformer kan forkorte sygemeldingen markant og give hurtigere resultater.
Vejen tilbage efter stress
Tilbagevenden efter stress tager tid. Det er vigtigt, at du ikke forcerer processen. En hurtig tilbagevenden til arbejdet kan øge risikoen for tilbagefald og en ny sygemelding. Derfor er det vigtigt at fokusere på en gradvis og bæredygtig tilbagevenden, hvor du lærer at læse dine egne signaler og undgå nye belastninger.
Undersøgelser viser, at det, der forkorter stress-sygefravær, er livsstilsændringer og bedre coping-strategier.
Få viden om stressbehandling
Vil du vide mere om, hvordan du kan arbejde med tværfaglig stressbehandling og sikre en god tilbagevenden til livet efter stress? I min bog Stress er OGSÅ dit eget ansvar deler jeg bl.a. viden og erfaringer om stressbehandling. Du kan få tilsendt kapitlet om stressbehandling til 0 kr. her >
Tag det første skridt mod et liv fri for stress – det starter med de rette valg!
Er du i tvivl om, hvordan du bedst kommer videre? Søg professionel stressrådgivning, kontakt en erfaren stressbehandler eller opsøg en stress hotline og få sparring på din situation og svar på dine spørgsmål. Du fortjener at komme helt ud af din stress og godt tilbage til et liv med mere energi og overskud.