Hvad er stress?
Af stressekspert Rikke Maj Thauer
Alle taler om det, og alt for mange rammes af det, men hvad er stress egentlig?
Et meget normalt spørgsmål om stress er, om stress er en objektiv eller en subjektiv tilstand? Svaret er: begge dele! Stress skabes hos den enkelte, alt efter om vi oplever en situation som stressende eller ej, men stress kan også måles objektivt. Hvis en person oplever stress, belastes kroppen, sindet og hjernen nemlig på nogle helt bestemte måder, som kan konstateres – også hvor alvorlig belastningen er.
Stress i samfundet
I vores del af verden taler vi om en stressepidemi. Hver fjerde sygemelding i Danmark skyldes stress. 430.000 danskere siger adspurgt, at de hver dag har symptomer på alvorlig stress. Mange undersøgelser peger på, at især de offentligt ansatte er stressede på jobbet. Omkring halvdelen af de offentligt ansatte svarer, at de ofte føler sig stressede (Kilde: Stressforeningen).
Der er næppe tvivl om, at stressepidemien til dels udspringer af en livsstil og kultur, hvor mennesker skal præstere mere og er mere adskilte, ensomme og derfor sårbare. I det moderne liv mister mange de fællesskaber, som et menneske er afhængig af og som giver tryghed og trivsel. Det moderne livs idealer, normer og krav passer ikke til de flestes evner og behov. Dernæst mangler mange af os af forskellige grunde det selvværd, der i bund og grund skal til for at klare ensomhed, pres og angsten for udelukkelse.
At stress kan tilskrives en slags fejludvikling i vores moderne kultur, som gør flere mennesker potentielt skrøbelige, fritager dog ikke os alle fra at være med til at tage et personligt ansvar for at afhjælpe den stress, som vi selv eller vore medmennesker kommer ud i.
Både som pårørende, som stressramt og som leder, kan vi være med til at forebygge og reducere stress. Og vi kan alle øve os i at blive mere modstandsdygtige overfor stress.
Behovet for støtte
Det er nærliggende at se en stressramt som en person, der er faret vild og må se at finde hjem – til det nære, det betydningsfulde, det realistiske, som vi mennesker er bygget til. Men der er også brug for, at vi hver især drager omsorg for en ven eller en kollega, som ikke selv kan finde vej og støtte – privat og på jobbet.
En vigtig del af en antistress-strategi er støtten fra pårørende – kolleger, ledere og venner. Uden en god ven eller pårørende er det næsten umuligt at komme sig helt efter stress.
Derfor skal vi alle have en indsigt i, hvad der foregår, når man er stresset, hvad der forebygger stress og hvad der hjælper, når man er ramt af stress.
Den stressramte må samtidig øve sig i at række ud til alle dem, der gerne vil hjælpe. Vi bliver ofte mere krævende, når vi rammes af stress, fordi stress ændrer tankerne og adfærden i en mere negativ retning.
Vi bliver især mere krævende over for vore tætteste relationer, hvilket kan betyde, at vi netop mister de personers støtte, som vi har allermest brug for, for at få det bedre igen.
Vi stresser hinanden i parforhold og i venskaber og kommer måske på kant med vores nærmeste kolleger. Ingen af delene er befordrende for de tætte og nære relationer, som vi har så hårdt brug for, når vi er ude af balance.
Mange bliver vrede og bitre, når de er stressede. Andre resignerer og trækker sig ind i sig selv.
I den situation er det vigtigt som pårørende at kunne fortælle den stressramte, at det er let at få gjort noget ved sin stress. Det er attraktivt at få gjort noget ved stress. Min påstand er, at det er lettere at komme ud af stress – end at fortsætte med at belaste sig selv. Som pårørende vil du kunne sige dette med vægt, når du har læst min bog “Stress er også dit eget ansvar“.
