fbpx

Eva Gade

”Når vi starter med at ændre på de helt små og enkle ting i vores dagligdag, gør det typisk den allerstørste positive forskel, som derefter breder sig som ringe i vandet.”

Min baggrund for at arbejde med stress

Jeg er specialiseret i angst og stress problematikker (fx tankemylder, angst, søvnproblemer, lavt selvværd, problemer med at mærke sig selv og problemer med at sige fra). 

Hele mit arbejdsliv har jeg beskæftiget mig med mennesker – lige fra starten af min karriere som gymnasielærer i tysk og spansk til min nuværende karriere som coach og master NLP- og hypnoterapeut.

Siden 2009 har jeg gennem mit virke som coach og terapeut beskæftiget mig mere og mere med stressramte mennesker i alle aldre, da det desværre bliver mere og mere aktuelt i vores nuværende samfund.

Det brænder jeg for …

For mig er det utroligt vigtigt, at vi sammen får afmystificeret psykisk sygdom og stress, således at tabuet omkring det bliver brudt ned. Mit personlige mål og aller højeste ønske er, at tabuet forsvinder fuldstændigt, således at stress og psykisk sygdom bliver lige så naturligt og almindeligt at tale om som fysisk sygdom.

Min tilknytning til Thauer Stresscenter

Jeg har samarbejdet med Thauer Stresscenter siden 2016, hvor jeg fungerer som hypnoterapeut, mindfulness instruktør og foredragsholder.

Tag kontakt på info@thauer.dk

Få adgang til konkret viden om stress og enkle værktøjer til håndtering

Forestil dig, hvordan vores samfund ville se ud, hvis flere mennesker vidste, hvordan de styrker deres mentale trivsel og får mere overskud, bedre søvn og mindre stress.

Stressekspert Rikke Maj Thauer er initiativtager til trivselscenter.dk, hvor du får inspiration, relevant viden, værktøjer og metoder – til 0 kr.

Hvem er stresseksperten?

Rikke er en af landets førende stresseksperter og kendt fra GO’Morgen Danmark, B.T., Jyllandsposten, Børsen m.m. da hun udgav bogen ”Stress er også dit eget ansvar” i 2019. En bog, som allerede har gjort næsten 4.000 læsere klogere på stress. Læs mere her >

Siden 2018 har hun talt for flere end 25.000 mennesker til foredraget: Sådan forebygger, spotter og håndterer du stress hos dig selv og andre, en forebyggelseskampagne som har modtaget støtte fra Velliv Foreningen.

Hun er kendt for hendes praktiske og jordnære tilgang til stresshåndtering, og for hendes enkle formidling af et ellers kompliceret emne som stress.

Kontakt

Uanset hvilke spørgsmål du har i forhold til stress, behandling af stress m.v., så kontakt Rikke via en af nedenstående kanaler:

Indsend dine kontaktoplysninger og jeg kontakter dig

Ansøgning til stressuddannelsen