NaturRo - Nytårs Retreat

Søndag 11. januar 2026 kl. 15-19

For mange er afslutningen på året fyldt med tempo, forventninger og støj. Når nytåret nærmer sig, er det sjældent mere pres, vi har brug for – men fred og ro.

Ro til at lande.
Ro til at tænke klart.
Ro til at mærke, hvad vi egentlig ønsker mere af – og mindre af i det nye år.

Derfor inviterer vi til NaturRo – Nytårs Retreat på Østerlund Refugium: 4 timer i naturen til mental klarhed, restitution og en rolig overgang ind i det nye år.

Vi møder igen og igen de samme ønsker for det nye år:

  • At lande mentalt, før hverdagen starter igen

  • Overblik og retning: Hvad er vigtigt i det nye år?

  • Mere tid og bedre pauser i hverdagen

  • Små, meningsfulde vaner, der faktisk kan holde

Det er præcis dét, NaturRo på Østerlund Refugium er skabt til.

Undervejs serverer vi vegetarisk bålmad og senere samles vi omkring ild, mørke og vinterstemning.

En langsom overgang.
En stille markering af året.
En mulighed for at starte 2026 med et mere naturligt tempo.

Hvis du ønsker at starte 2026 med ro i kroppen, klarhed i sindet og et mere “naturligt tempo” – så er vores NaturRo retreat måske lige præcis det, der gør forskellen.

Det siger andre ...

Begrænset antal pladser

For at sikre ro, nærvær og en optimal ramme er der maks. 20 deltagere. Det giver plads til fordybelse og tid til virkelig at mærke effekten af roen på Østerlund.

Vi mødes en søndag, hvor vi sammen:
✨ arbejder med naturøvelser, der skaber ro og klarhed
✨ giver plads til alenetid i naturen – uden input og uden krav
✨ reflekterer over, hvad du vil tage med ind i det nye år
✨ oplever dyb restitution og mentalt overskud
✨ lærer enkle greb til at skabe pauser i hverdagen

Der bliver stille gåture i naturen, tid til eftertanke og pauser i vinterens tempo. 

Det hele er skabt til dig, der ønsker en rolig overgang ind i det nye år – uden præstation og forventninger.

Normalpris: 995 kr.

Særpris: 495,- inkl. alt

Fagligt fundament​

Formålet er at give dig en forskningsbaseret oplevelse af, hvordan naturen kan styrke din koncentration, beslutningskraft, mentale ro og evne til at håndtere belastning i lederrollen.

Forløbet bygger på evidens fra:

  • Attention Restoration Theory (Kaplan & Kaplan) – hvordan naturen genskaber fokus og mental energi
  • Stress Recovery Theory (Ulrich) – hvordan naturen påvirker nervesystemet og følelsesmæssig balance
  • Naturbaseret Rehabilitering (NBR) – hvordan naturen kan bruges som aktiv medspiller i trivsel og restitution.

Praktisk information

Dato og tidspunkt
Søndag 11. januar 2025 – Kl. 15.00 – 19.00

Sted
Østerlund Refugium
Kogsbøllevej 27
5800 Nyborg

Maks. deltagere
20 personer

Alder
Minimum 18 år

Mad og drikke
Vegetarisk bålmad og drikkevarer er inkluderet.

Beklædning
Tøj efter vejr og temperatur – vi opholder os udendørs.

Parkering
Der er gratis parkering ved Østerlund, og området har to ladestandere til elbiler.

Billetsalg
Tilmelding efter først-til-mølle.

Afbud
Tilmeldingen er bindende, men du må gerne give din billet til en anden, hvis du bliver forhindret.

Pris
Normalpris: 995 kr.
Særpris: 495,- inkl. alt

Din facilitator

Rikke Maj Thauer er stressekspert, underviser og forfatter med mere end 15 års erfaring i at hjælpe mennesker tilbage til ro, balance og mental trivsel. Hun har arbejdet med både private og fagpersoner og har gennem årene hjulpet flere hundrede mennesker sikkert ud af stress.

Hun er forfatter til bogen Stress er også dit eget ansvar og er videreuddannet inden for stress, psykisk førstehjælp og organisationspsykologi. Rikke er desuden i gang med en Master i naturbaseret sundhedsfremme og rehabilitering ved Københavns Universitet, hvor naturens betydning for mental sundhed er i centrum.

Sammen med sin mand driver hun Østerlund Refugium ved Nyborg – et sted skabt til ro, nærvær og fordybelse, hvor NaturRo inviterer til pauser fra hverdagen og tid til at lande i sig selv.

Østerlund Refugium

Midt i den lille landsby Kogsbølle på Østfyn finder du Østerlund Refugium – et sted skabt til ro, nærvær og fordybelse. Den gamle firlængede gård med stråtag, omgivet af marker, eng og havudsigt, danner rammen om vores NaturRo arrangementer, hvor naturen altid spiller hovedrollen.

Her falder tempoet automatisk. Skuldrene sænkes, tankerne stilner, og du får plads til at trække vejret dybt og mærke dig selv igen. Naturens enkelhed, bålmad, vildmarksbad, stille vandringer og tid under åben himmel gør det let at koble af fra hverdagen og lande i kroppen.

Vores NaturRo arrangementer er for dig, der ønsker at genfinde balancen, mærke mere nærvær og give dig selv en mental pause midt i årets travlhed. Her får du ro og refleksion – i et tempo, der minder dig om, hvordan livet kan føles, når man giver sig tid.

Ansøgning til stressuddannelsen