NaturRo - dagen

Få mere ro, mental energi og bedre fokus på en naturbaseret leder- eller personaledag på Østerlund Refugium og Terapihave.

NaturRo og er en praksisnær og forskningsbaseret dag i naturen, hvor medarbejdere og ledergrupper får konkrete erfaringer med, hvordan naturen kan genskabe fokus, ro, mental energi og arbejdsglæde.

Indholdet er udviklet til virksomheder, der ønsker at styrke mental sundhed, samarbejde og fokus – uden PowerPoints og støj, men med nærvær, fordybelse og naturens egen ro.

Alle programmer tager afsæt i forskningsbaseret viden fra naturbaseret sundhedsfremme og rehabilitering, og alle øvelser bliver tilpasset virksomheden og jeres konkrete behov og formål.

Dagen kan også udvikles til et forløb for ledergruppen, hvor man arbejder mere dybdegående med temaer som fx opmærksomhed, hvile, temposkift og belastning.

Det siger andre ...

Hvad får deltagerne ud af dagen?

Deltagerne får indblik i, hvordan naturen konkret kan styrke:

Koncentration og mental klarhed
Naturen reducerer informationspres og aktiverer hjernens langsomme systemer. Det skærper koncentration, forbedrer beslutningskvalitet og gør det lettere at holde fokus – også når arbejdsdagen er kompleks.

Søvn og restitution
Regulering af nervesystemet og reduceret stressniveau øger kvaliteten af hvile og søvn. Det betyder hurtigere mental genopladning, mindre udmattelse og mere stabil energi i arbejdsdagen.

Fokus og arbejdskapacitet
Forskning viser, at bare kort tid i naturen kan øge hjernens kapacitet, reducere fejl og forbedre opmærksomhedsspændet markant. Det giver medarbejdere større mental robusthed, bedre overblik og bedre performance.

Trivsel – både individuelt og i arbejdsfællesskaber
Naturen skaber psykologisk tryghed og nærvær, hvilket gør relationer stærkere og forbedrer samarbejde og kommunikation. For mange bliver naturen en ny fælles referenceramme, der styrker kulturen og den mentale trivsel i teamet.

Naturbaseret læring

Dagen foregår primært udendørs i Østerlund Refugiums 1,7 hektar store terapihave – et varieret naturområde med skovstykke, eng, gamle træer, udsigt over Nyborg og Storebælt samt specialindrettede naturrum.

Her skaber naturvandringer, rolig opmærksomhed, refleksion og nærvær en tryg ramme for læring og fordybelse. Terapihaven og aktiviteterne tager afsæt i forskningsbaseret viden om naturens betydning for mental sundhed, restitution og stressreduktion, og alle programmer bliver tilpasset virksomheden og jeres konkrete formål.

Haven rummer flere sanse- og refleksionszoner, der giver deltagerne mulighed for at forbinde sig med naturen på et dybt restorativt niveau og mærke naturens beroligende effekt i praksis.

Har I deltagere med nedsat mobilitet eller bevægelsesbesvær, tilpasses både program og ruter, så alle kan deltage og få et meningsfuldt udbytte af dagen.

Fagligt fundament​

Formålet er at give ledere og medarbejdere en forskningsbaseret oplevelse af, hvordan naturen kan styrke koncentration, restitution, fokus og mental sundhed i arbejdslivet.

Dagen bygger på evidens fra:

  • Attention Restoration Theory (Kaplan & Kaplan) – hvordan naturen genskaber fokus og mental energi
  • Stress Recovery Theory (Ulrich) – hvordan naturen påvirker nervesystemet og følelsesmæssig balance
  • Naturbaseret Rehabilitering (NBR) – hvordan naturen kan bruges som aktiv medspiller i trivsel og restitution.

Bålmad og fællesskab

Mad og pauser er ikke blot “praktik” på NaturRo-dagen – de er en integreret del af læringen. Vi laver fælles bålmad og pizzaer i vores brændefyrede pizzaovn og spiser udendørs i naturen. Det giver nærvær, fællesskab og en naturlig pause, hvor krop og nervesystem får ro.

Forplejningen er primært vegetarisk og sammensat, så den understøtter energi, fokus og mental klarhed. Erfaringen er tydelig: Når kroppen får næring, bliver læringen dybere, og deltagernes samlede udbytte bliver markant større.

Din facilitator

Rikke Maj Thauer er stressekspert, underviser og forfatter med mere end 15 års erfaring i stressforebyggelse og mental sundhed i arbejdslivet. Hun har undervist og rådgivet flere tusinde medarbejdere og ledere gennem Thauer Stresscenter og er forfatter til bogen Stress er også dit eget ansvar.

Hun er videreuddannet inden for stress, psykisk førstehjælp og organisationspsykologi og er i gang med en Master i naturbaseret sundhedsfremme og rehabilitering ved Københavns Universitet. Her arbejder hun særligt med naturens betydning for mental sundhed, restitution og trivsel i arbejdslivet.

Sammen med sin mand driver hun Østerlund Refugium og Terapihave på Østfyn, hvor NaturRo-dagen afholdes.

Se referenceliste her >

Østerlund Refugium

Midt i den lille landsby Kogsbølle på Østfyn finder du Østerlund Refugium – et sted skabt til ro, nærvær og fordybelse. Den firlængede bindingsværksgård med stråtag og omgivet af marker, eng og hav er i dag ramme om kursusforløb og retreats, hvor naturen altid spiller hovedrollen.

Østerlunds terapihave er et åndehul, hvor tempoet sænkes, skuldrene falder ned, og man får plads til at trække vejret dybt og mærke følelsen; at være helt væk fra hverdagen. Her kombineres komfortable outdoor rammer med naturens enkelhed: bålmad, vildmarksbad, stille vandringer, stjernekig og mulighed for både fællesskab, alenetid og egen refleksion.

Vores aktiviteter er for virksomheder, der ønsker at skabe bedre balance i arbejdslivet, reducere tempoet for en stund og give medarbejdere mulighed for at opleve ro, nærvær og mental klarhed i naturen.

Kontakt os om et kursus i naturen

Ring til Rikke Maj Thauer på tlf. 61 65 08 88 eller skriv til hende her, hvis du vil høre mere om mulighederne for at holde et naturbaseret kursus på Østerlund Refugium.

Ansøgning til stressuddannelsen