Gå mod stress bølgen!

Af stressekspert Rikke Maj Thauer

 

 

Alt for mange går og har det dårligt, mens de venter på at ting går over af sig selv. De venter på at de liiige kommer rundt om det næste hjørne: ”Jeg-skal-bare-lige”, så bliver alting bedre. Men det gør det sjældent. Tro kan flytte bjerge – men den kan ikke få dig ud af stress. Der skal handles!

 

Den stress-livsstil, som rigtig mange er fanget i, skal ikke være det normale. Det skal det modsatte. Men hvad er det modsatte af en stress-livsstil? Det er en livsstil, hvor du er bevidst om, hvad det er som nærer dig og som gavner dit liv. Det handler om at se, når Noget er blevet Nok – og så begynde at handle på de ting, som er nok.

 

Meget anerkendte undersøgelser fra Karolinska Instituttet fastslår, at den antistress-kur, der virker bedst, først og fremmest handler om, at du lærer at håndtere stress (dvs. får bedre håndteringsstrategier) samt at du bevidstgør dig om følgende:

 

1. Hvad det er for en livsstil, der skaber din stress

 

2. Hvad er det for en livsstil, der kan få dig ud af stress?

 

Helt konkret handler det om – Får du motioneret? – Får du tanket op? – Får du sovet? – Får du gode måltider? – Er du sammen med nogen, som rent faktisk er gode for dig? – Eller bruger du din tid sammen med mennesker, der hverken lytter eller støtter dig og som tager din energi? – Er du på den rigtige arbejdsplads?

 

Desuden er fundamentet for en antistress-livsstil, at du igen og igen holder fast i dine grundlæggende menneskelige rettigheder. Hold fast i at du som menneske:

 

– har ret til at udtrykke dine behov
– har ret til at melde klart ud
– har ret til at sige nej
– har ret til at være i tvivl og tage fejl
– har ret til at tænke dig om, før du giver et svar
– har ret til ikke at være perfekt
– har ret til at stå af ræset

 

… og du skylder for øvrigt ingen en forklaring på, hvorfor du gør som du gør, med mindre du oplever det relevant eller fordi du synes de fortjener det.

 

 

 

 

 

Åbn døren til den sunde fornuft

Jeg kan sige det med sikkerhed efter at have behandlet mange hundrede stressramte med godt resultat: De allerfleste har et sted indeni, hvor de godt ved hvad de skal gøre for at få det bedre. Det er det sted, hvor den sunde fornuft bor. Det er her, de kan mærke deres egen realistiske formåen. Og når de finder ind til dét sted, ligger deres personlige antistress-strategi lige dér – for fødderne af dem. Og bagefter siger de: ”Jeg vidste det jo godt – det hele er jo sund fornuft!”.

 

Døren kan være lukket ind til dit ”klogere jeg” – men det er der! Du skal måske bare have lidt hjælp og tid til at få åbnet døren.

 

Mange sidder så godt fast i stress, at de er bange for at slippe den. Det at have identificeret sig med ”det at have det dårligt” i mange år, kan blive deres holdepunkt og identitet. Den gode nyhed er, at når du er kommet ud af din stress og føler, at din krop igen er intakt, at din hjerne fungerer, at du bestemmer over dine følelser og dine tanker, så vil du føle at du er kommet hjem til dig selv igen.

 

Nøglerne til bilen har du fået tilbage, for nu ved du præcis hvornår du skal trykke på speederen og hvornår du skal bremse, hvornår bilen skal kalibreres, hvornår den skal have olie og hvornår den skal have rustbehandling. Kort sagt: Du sidder på førersædet i dit liv. Du har fået din autonomi tilbage.

 

 

 

 

 

Hvem er stresseksperten?

Rikke Maj Thauer er førende stressekspert og forfatter. Hun har sidste år haft over 3.000 tilmeldte til stressforedraget: Sådan forebygger, spotter og håndterer du stress hos dig selv og andre. Hun er kendt for hendes praktiske og jordnære tilgang til stresshåndtering, og for hendes enkle formidling af et ellers kompliceret emne som stress.

 

Rikke har siden 2011 lavet research af flere hundrede personlige stressforløb og har gennemført flere spørgeundersøgelser, som hun har sammenfattet i bogen “Stress er også dit eget ansvar”, der udkom i 2019. Læs mere om bogen her >

 

Når du har spørgsmål, så skriv gerne til Rikke på rikke@thauer.dk eller ring til hende på tlf. 61 65 08 88.